Vidensbank

Hudproblemer: udslæt, rødme og små knopper i ansigtet og på kroppen

Røde prikker omkring munden, rødme på kinderne, skæl i øjenbrynene eller ru, små knopper på armene? Her har jeg samlet alle mine guides om hudproblemer. Start med, hvor det sidder, og hvordan det ser ud, så finder du den rigtige guide.

Af Sara Nomberg, hudterapeut Opdateret 9 guides

Jeg har arbejdet med sensitiv og irriteret hud, siden jeg blev hudterapeut i 2010, og de fleste, der skriver til mig, vil først og fremmest vide én ting: hvad tror du, jeg har? Rødme, små knopper og skæl kan ligne hinanden ret meget, men de har forskellige årsager og skal plejes på forskellige måder. Det, der hjælper mod ét problem, kan gøre et andet værre.

Denne side samler alle mine guides om hudproblemer. Hver guide gennemgår, hvordan problemet ser ud, hvad der sker i huden, hvad lægen kan gøre, og hvordan du plejer huden, og alt, der er fakta, har en kilde. Brug sammenligningerne her til at finde den rigtige guide. Diagnosen stilles af en læge.

Hvad kan det være?

Vælg, hvor på kroppen det sidder, og hvordan det ser ud, så vises de guides, der passer bedst. Det er en hjælp til at finde den rigtige, ikke en diagnose. Mange har træk af mere end ét problem, og flere af dem kan optræde samtidig.

Guide

Find den rigtige guide i to trin

Klik igen for at fjerne et valg.

1 Hvor sidder det?

2 Hvordan ser det ud?

Alle ni guides vises. Foretag et valg for at se, hvilke der passer bedst.

  1. Perioral dermatitisSmå røde knopper og skæl omkring munden, ofte ved næsen og nogle gange omkring øjnene. En smal kant nærmest læberne er fri.
  2. RosaceaRødme midt i ansigtet, som bliver værre af sol, varme og alkohol, nogle gange med synlige blodkar og knopper uden hudorme.
  3. AkneHudorme og bumser i ansigtet, på brystet og på ryggen. Hudormene er det, der adskiller akne fra rosacea.
  4. Hormonel akneBumser på hagen og langs kæbelinjen hos voksne, som ofte følger menstruationscyklus.
  5. Seborroisk eksemRødme med gullige, lidt fedtede skæl i hovedbunden, i øjenbrynene, ved næsefløjene, bag ørerne og på brystet.
  6. SkælSmå hvide eller grå flager i hovedbunden uden rødme, ofte med kløe.
  7. Atopisk eksemTør hud, der klør meget, på kinderne hos babyer, i albuebøjninger og knæhaser hos børn og på hænder, hals og ansigt hos voksne.
  8. EksemAlle typer eksem: kontakteksem, håndeksem, eksem på øjenlågene, blærer på hænder og fødder og møntformede pletter.
  9. Keratosis pilarisSmå, hårde knopper, der gør huden ru, oftest på overarmene og lårene og nogle gange på kinderne.

Najns sammenstilling efter beskrivelserne i guiderne og kilderne. kilde 1, 6, 9, 12, 18, 21, 24, 28

Udslæt i ansigtet: hvor sidder det?

I ansigtet er det først og fremmest placeringen, der adskiller problemerne. Perioral dermatitis sidder omkring munden, rosacea midt i ansigtet og seborroisk eksem der, hvor huden har mange talgkirtler, som i øjenbrynene og ved næsefløjene. kilde 1, 6, 21 Akne giver hudorme, hvilket hverken rosacea eller perioral dermatitis gør. kilde 2, 9 Vælg et problem for at se, hvor det plejer at sidde.

Illustration

Syv hudproblemer, og hvor de plejer at sidde i ansigtet

Billedet er forenklet. Hos den enkelte kan det se anderledes ud, og flere problemer kan optræde samtidig.

Til guiden om perioral dermatitisTil guiden om rosaceaTil guiden om akneTil artiklen om hormonel akneTil guiden om seborroisk eksemTil guiden om eksemTil guiden om keratosis pilaris

Illustration: Najn for Organics by Sara, efter beskrivelserne i kilderne. kilde 1, 6, 9, 20, 21, 28

Røde prikker i ansigtet

Små røde prikker og knopper er mest almindelige ved perioral dermatitis, rosacea og akne. Sidder de omkring munden og lader en smal kant ved læberne være fri, peger det på perioral dermatitis. Sidder de på kinderne og næsen sammen med rødme, og uden hudorme, peger det på rosacea. kilde 1, 2, 6 Er der hudorme, er det oftest akne. kilde 9

Rød hud og rødme

Rødme midt i ansigtet, som kommer og går og bliver værre af sol, varme, alkohol og stærk mad, er det typiske ved rosacea. kilde 1 Rødme med skæl i øjenbrynene og ved næsen er oftere seborroisk eksem. kilde 21 Rødme og kløe på øjenlågene kan være eksem, enten atopisk eksem eller kontakteksem over for noget, du har brugt. kilde 12, 14

Udslæt på kroppen og i hovedbunden

På kroppen handler guiderne først og fremmest om eksem, keratosis pilaris og akne. Atopisk eksem flytter sig med alderen: fra kinderne hos babyer til albuebøjninger og knæhaser hos børn og til hænder, hals og ansigt hos voksne. kilde 18, 20 Keratosis pilaris sidder oftest på ydersiden af overarmene og på lårene. kilde 28, 29 Omkring en ud af ti voksne har håndeksem på et tidspunkt i løbet af et år. kilde 15

Illustration

Hvor hudproblemerne plejer at sidde på kroppen

Forfra og bagfra, hos en voksen. Billedet er forenklet.

Til guiden om atopisk eksemTil afsnittet om håndeksemTil guiden om keratosis pilarisTil guiden om akneTil guiden om seborroisk eksem

Illustration: Najn for Organics by Sara, efter beskrivelserne i kilderne. kilde 9, 13, 18, 20, 22, 29

Flager og kløe i hovedbunden

Hvide flager uden rødme er oftest skæl. Er hovedbunden rød med gullige, fedtede skæl, som også ses i øjenbrynene eller bag ørerne, er det oftere seborroisk eksem. kilde 21, 24 Kraftig, sølvfarvet skældannelse kan være psoriasis. kilde 26 Hos babyer kaldes skællene i hovedbunden arp, og de er ufarlige. kilde 23 Læs mere i guiderne om skæl og seborroisk eksem, eller i artiklen om tør hovedbund.

Sammenlign hudproblemerne

Tabellen opsummerer de ni guides. Det, der adskiller problemerne, er oftest, hvor de sidder, om der er hudorme, skæl eller blærer, og hvor meget det klør. Ingen af dem smitter. kilde 1, 8, 10, 12, 23, 24, 29

HudproblemHvorSådan ser det udKlør det?Hvem får det oftest
Perioral dermatitisOmkring munden, ved næsen, nogle gange omkring øjneneSmå røde knopper og skæl, en fri kant ved læberneNogle gange, og det kan brændeKvinder mellem cirka 20 og 45 år kilde 6, 7, 8
RosaceaMidt i ansigtetRødme, synlige blodkar, knopper uden hudormeSvier og brænder mere, end det klørVoksne over 30, oftere kvinder kilde 1, 2
AkneAnsigtet, brystet og ryggenHudorme, bumser og nogle gange knuderSjældent, men store knuder kan være ømmeTeenagere, men mange har det stadig som voksne kilde 9, 11
Seborroisk eksemHovedbunden, øjenbryn, ved næsen, bag ørerne, brystetRødme med gullige, fedtede skælOftest lidtVoksne, oftere mænd, og spædbørn kilde 21, 22, 23
SkælHovedbundenHvide eller grå flager, ingen rødmeOfteFra puberteten, mest almindeligt omkring 20-årsalderen kilde 24, 31
Atopisk eksemKinder, bøjefurer, hænder, hals og ansigt, afhængigt af alderTør, rød og fortykket hudMegetBørn, og omkring hver tiende voksen kilde 17, 18
Kontakteksem og håndeksemHvor huden har mødt det, den ikke tåler, ofte hænder og øjenlågRødme, tørhed, revner og nogle gange blærerOfteDem, der har vådt arbejde eller en kontaktallergi kilde 14, 15
Keratosis pilarisOverarme og lår, nogle gange kinderneSmå, hårde knopper i hårsækkeneNogle gange lidtBørn og teenagere, ofte flere i samme familie kilde 27, 28, 29
Diagnosen stilles af en læge. Tabellen er en hjælp til at vide, hvad du skal spørge om. Hormonel akne indgår i rækken om akne.

Alle guides om hudproblemer

Hver guide har samme opbygning: hvordan problemet ser ud, hvad der sker i huden, hvad lægen kan gøre, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge. Linkene under hver guide fører direkte til de afsnit, som flest leder efter.

Grundreglerne for hud, der nemt bliver irriteret

Problemerne er forskellige, men der er nogle ting, som jeg ser gå igen hos næsten alle med sensitiv og irriteret hud. De stemmer også med det, sundhedsvæsenet skriver. Det, der gælder for netop dit problem, står i guiden.

  1. Færre produkter, og parfumefrit. Vask med vand eller en mild, parfumefri rens, og vælg sæbe og hudpleje uden parfume. kilde 1, 12 Undtagelsen er akne. Der synes jeg, at tea tree fungerer godt, og det står der mere om i akneguiden.
  2. Naturligt er ikke altid mildt. Selv naturlige æteriske olier, som tea tree og lavendel, indeholder duftstoffer, der kan give kontaktallergi. kilde 14, 16, 32 Mange naturlige produkter er aktive og stærke, det har jeg selv mærket, når jeg har testet andre mærker. Vores egne produkter er lavet til at være milde, og i mine år som underviser på Axelsons prøvede flere tusind kunder dem i elevbehandlinger. Min erfaring fra de år er, at huden tålte dem godt.
  3. Smør tør hud ind hver dag. Fugtighedscreme hver dag giver færre udbrud ved eksem, og det er der stærk dokumentation for. kilde 18, 19
  4. Lad være med at gnubbe, skrubbe og klemme. Brug fingerspidserne, og dup huden tør. Hård skrubning kan gøre både rosacea og keratosis pilaris værre, og at klemme bumser kan give ar. kilde 4, 9, 30
  5. Ingen kortisoncreme i ansigtet på egen hånd. Ved rosacea og perioral dermatitis gør kortison det værre. Ved eksem kan det være nødvendigt, men i den rigtige styrke og efter rådgivning. kilde 1, 6, 13
  6. Solbeskyttelse, når solen er stærk. Sol og varme er almindelige triggere ved rosacea, og den svenske sundhedsguide 1177 anbefaler solbeskyttelse med faktor 30 til 50. kilde 1 WHO anbefaler beskyttelse, når UV-indekset er 3 eller højere, hvilket i Danmark typisk er midt på dagen fra forår til tidlig efterår. kilde 33 Jeg anbefaler mineralsk solbeskyttelse med zinkoxid eller titandioxid, som de amerikanske hudlæger også foreslår ved rosacea, og kun når der er behov for det. kilde 4

Om olie

Jeg har arbejdet med olier til mine kunder siden 2010, og min erfaring er, at milde olier fungerer godt for de fleste, også for sensitiv hud. Olier er ikke én og samme ting: et enkelt studie fandt, at olivenolie forværrede hudbarrieren, mens solsikkeolie ikke gjorde det, men det er ét studie, og det siger ikke noget om færdige produkter. kilde 5 Sundhedsguiden 1177 fraråder olier i ansigtet ved rosacea, så der skriver jeg åbent, at rutinen bygger på min erfaring. Ved seborroisk eksem er olie ikke den rigtige vej, der skal du være sparsom med fedt på eksemet. kilde 1, 21 I hver guide står der, hvad der gælder for netop det problem.

Mild hudpleje til sensitiv hud

Det her er de produkter, jeg oftest foreslår til sensitiv hud. De er hudpleje, ikke behandling, og de erstatter ikke medicin eller et lægebesøg. Hvilken der passer, afhænger af problemet, så læs guiden først. Har du eksem, så læs afsnittet om olie og sæbe, inden du vælger.

Sensitive Cleansing OilParfumefri renseolie til sensitiv hud 4,9 (18)263,00 krLæg i kurven
Sensitive Oil SerumParfumefrit olieserum uden nøddeolier 4,9 (13)312,00 krLæg i kurven
Antioxidant Face BalmVandfri balm til tør hud og kulde 4,9 (17)298,00 krLæg i kurven

Hvornår skal du gå til lægen?

Hver guide har sit eget afsnit om, hvornår du skal søge læge. Det her gælder for de fleste hudproblemer:

  • Kontakt din læge, hvis du ikke ved, hvad det er, hvis problemerne er store, eller hvis de ikke bliver bedre af det, du selv gør. kilde 1, 12, 21
  • Kontakt lægen, hvis eksemet breder sig, får blærer eller sår, eller hvis der kommer uklar væske og tykke gule skorper, som kan være tegn på infektion. kilde 12, 18
  • Kontakt lægen, hvis øjnene bliver påvirket. kilde 1, 12
  • Kontakt din læge, hvis du har meget akne, store ømme knuder eller får ar. kilde 9
  • Kontakt lægen, hvis hovedbunden er rød og klør meget, eller hvis skældannelsen er tyk og kraftig. kilde 21, 26

Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig, så ring til din egen læge, eller til lægevagten uden for åbningstiden.

Ofte stillede spørgsmål om hudproblemer

Hvad kan udslæt i ansigtet skyldes?

De mest almindelige årsager er akne, rosacea, perioral dermatitis, seborroisk eksem og eksem, for eksempel kontakteksem over for noget, du har brugt. De sidder ofte forskellige steder: omkring munden ved perioral dermatitis, midt i ansigtet ved rosacea og i øjenbrynene og ved næsen ved seborroisk eksem. kilde 1, 6, 9, 12, 21

Hvad er det for røde prikker omkring munden?

Små røde knopper og skæl omkring munden, hvor en smal kant nærmest læberne er fri, er det typiske ved perioral dermatitis. Kortisoncreme i ansigtet er den tydeligste kendte udløser. Behandlingen er receptpligtig, så kontakt din læge. kilde 6, 7

Hvordan ved jeg, om det er rosacea eller akne?

Akne har hudorme, hvilket rosacea ikke har. Rosacea begynder oftest efter 30-årsalderen, med rødme midt i ansigtet, som kommer og går, mens akne oftest begynder i teenageårene. kilde 1, 2, 9

Er eksem og dermatitis det samme?

Ja, i daglig tale. Dermatitis betyder betændelse i huden, og eksem er en samlebetegnelse for flere sådanne tilstande med rød, tør og kløende hud, for eksempel atopisk eksem, kontakteksem og seborroisk eksem. kilde 12, 13

Hvad er forskellen på skæl og seborroisk eksem?

Skæl er hvide eller grå flager i hovedbunden uden rødme. Ved seborroisk eksem er hovedbunden rød, skællene er gullige og lidt fedtede, og eksemet sidder ofte også i øjenbrynene, ved næsen og bag ørerne. Begge hænger sammen med den samme gærsvamp, og svampeshampoo hjælper mod begge. kilde 21, 22, 24, 25

Smitter eksem, rosacea eller akne?

Nej. Ingen af hudproblemerne i guiderne smitter, og ingen af dem skyldes dårlig hygiejne. kilde 1, 10, 12, 24, 29

Hvad er knopret hud på armene?

Små, hårde knopper, der gør huden ru på ydersiden af overarmene og lårene, er oftest keratosis pilaris. Det er ufarligt og meget almindeligt, især hos børn og teenagere, og skyldes, at hornstof samler sig i hårsækkene. kilde 27, 28, 29

Hvilken hudpleje passer til sensitiv hud?

Få produkter, parfumefrit og mildt. Vask med vand eller en mild rens uden parfume, smør tør hud ind med fugtighedscreme hver dag, og undgå at gnubbe og skrubbe. Hvad der passer bedst, afhænger af problemet, så læs guiden om netop dit. kilde 1, 4, 12, 19

Hvornår skal jeg gå til lægen med udslæt?

Kontakt din læge, hvis du ikke ved, hvad det er, hvis udslættet breder sig eller får blærer eller sår, hvis øjnene bliver påvirket, eller hvis det ikke hjælper at pleje huden selv. Hver guide har sit eget afsnit om, hvornår du skal søge læge. kilde 1, 9, 12

Kilder

  1. 1177. Rosacea. Nationella redaktionen, granskad av Kristina Lewis, hudläkare, Diagnostiskt Centrum Hud. Senast uppdaterad 3 oktober 2024. 1177.se Sundhedsguide
  2. Hagströmer L, Falk M. Rosacea. Läkemedelsboken, Läkemedelsverket. Uppdaterad 25 januari 2024. lakemedelsboken.se Håndbog
  3. Berg M, Lidén S. An epidemiological study of rosacea. Acta Derm Venereol 1989;69(5):419-423. europepmc.org Studie
  4. American Academy of Dermatology. 7 rosacea skin care tips dermatologists recommend. Uppdaterad 3 april 2024. aad.org Patientside
  5. Danby SG, AlEnezi T, Sultan A, Lavender T, Chittock J, Brown K, Cork MJ. Effect of olive and sunflower seed oil on the adult skin barrier: implications for neonatal skin care. Pediatr Dermatol 2013;30(1):42-50. doi.org Studie
  6. 1177. Perioral dermatit. Granskad av Kristina Lewis, hudläkare. Senast uppdaterad 6 maj 2022. 1177.se Sundhedsguide
  7. Agner T, Jensen AN. Perioral dermatit. Lægehåndbogen, sundhed.dk, uppdaterad 5 september 2024. sundhed.dk Håndbog
  8. American Academy of Dermatology. Perioral dermatitis. Patientinformation. aad.org Patientinformation
  9. 1177. Akne. Granskad av Kristina Lewis, hudläkare. Senast uppdaterad 30 september 2024. 1177.se Sundhedsguide
  10. Hagströmer L, Falk M. Akne. Läkemedelsboken, Läkemedelsverket, uppdaterad 25 januari 2024. lakemedelsboken.se Håndbog
  11. Läkemedelsverket och Folkhälsomyndigheten. Behandling av akne, behandlingsrekommendation. Expertmöte januari 2014. lakemedelsverket.se Retningslinje
  12. 1177. Eksem. Granskad av Kristina Lewis, hudläkare. Senast uppdaterad 16 juni 2022. 1177.se Sundhedsguide
  13. Hagströmer L, Falk M. Eksem. Läkemedelsboken, Läkemedelsverket, 25 januari 2024. lakemedelsboken.se Håndbog
  14. Hagströmer L, Falk M. Kontakteksem. Läkemedelsboken, Läkemedelsverket, 25 januari 2024. lakemedelsboken.se Håndbog
  15. Meding B, Wrangsjö K, Anveden Berglind I, Boman A, Lidén C. Handeksem: förekomst, risker och förebyggande åtgärder med fokus på våtarbete och vissa allergiframkallande ämnen. Kunskapsöversikt, Rapport 2012:8. Arbetsmiljöverket, 2012. av.se (pdf) Myndighed
  16. de Groot AC, Schmidt E. Tea tree oil: contact allergy and chemical composition. Contact Dermatitis 2016;75(3):129-143. doi.org Oversigt
  17. Läkemedelsverket. Atopisk dermatit, behandlingsrekommendation. Uppsala, juni 2023. lakemedelsverket.se Retningslinje
  18. 1177. Atopiskt eksem, böjveckseksem. Granskad av Kristina Lewis, hudläkare, Diagnostiskt Centrum Hud. Senast uppdaterad 16 juni 2022. 1177.se Sundhedsguide
  19. van Zuuren EJ, Fedorowicz Z, Christensen R, Lavrijsen APM, Arents BWM. Emollients and moisturisers for eczema. Cochrane Database Syst Rev 2017;(2):CD012119. doi.org Oversigt
  20. Hagströmer L, Falk M. Atopisk dermatit. Läkemedelsboken, Läkemedelsverket, 2024. lakemedelsboken.se Håndbog
  21. 1177. Mjälleksem, seborroiskt eksem. Granskad av Kristina Lewis, hudläkare. Senast uppdaterad 8 november 2023. 1177.se Sundhedsguide
  22. Hagströmer L, Falk M. Seborroiskt eksem. Läkemedelsboken, Läkemedelsverket, 25 januari 2024. lakemedelsboken.se Håndbog
  23. 1177. Skorv och seborroiskt eksem hos barn. Granskad av Natalia Ballardini, barnläkare. Senast uppdaterad 31 juli 2024. 1177.se Sundhedsguide
  24. 1177. Mjäll. Granskad av Bertil Marklund, läkare och professor i allmänmedicin. Senast uppdaterad 1 november 2023. 1177.se Sundhedsguide
  25. Peter RU, Richarz-Barthauer U. Successful treatment and prophylaxis of scalp seborrhoeic dermatitis and dandruff with 2% ketoconazole shampoo: results of a multicentre, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Dermatol 1995;132(3):441-445. doi.org Studie
  26. 1177. Psoriasis. Granskad av Marcus Schmitt-Egenolf, hudläkare och professor. Senast uppdaterad 10 december 2025. 1177.se Sundhedsguide
  27. 1177. Utslag och hudförändringar hos barn, bildguide (avsnittet Keratosis pilaris). Granskad av Natalia Ballardini, barnläkare. Senast uppdaterad 13 januari 2025. 1177.se Sundhedsguide
  28. Hagströmer L, Falk M. Keratosis pilaris. Läkemedelsboken, Läkemedelsverket, uppdaterad 25 januari 2024. lakemedelsboken.se Håndbog
  29. NHS. Keratosis pilaris. Granskad 4 juli 2024. nhs.uk Patientside
  30. American Academy of Dermatology. Keratosis pilaris: Self-care. Patientinformation, uppdaterad 23 juni 2021. aad.org Patientside
  31. Borda LJ, Wikramanayake TC. Seborrheic dermatitis and dandruff: a comprehensive review. J Clin Investig Dermatol 2015;3(2). doi.org Oversigt
  32. Vetenskapliga kommittén för konsumentsäkerhet (SCCS). Opinion on fragrance allergens in cosmetic products (SCCS/1459/11), 26 till 27 juni 2012. EU-kommissionens sammanfattning. ec.europa.eu Myndighed
  33. Världshälsoorganisationen (WHO). Radiation: the ultraviolet (UV) index. Frågor och svar, 20 juni 2022. who.int Myndighed
Sara Nomberg

Sara Nomberg

Sara er grundlægger af Organics by Sara, diplomeret økologisk hudplejeterapeut siden 2010 og ernæringsfysiolog. Hun var underviser i økologisk hudpleje på Axelsons Gymnastiska Institut fra 2013 til 2016 og skriver som hudplejeekspert for Kurera. Guiderne bygger på kilderne ovenfor og erstatter ikke rådgivning fra lægen. Læs mere om Sara

En mild rutine til sensitiv hud

Parfumefrit, få produkter og fri fragt ved større ordrer.

Læs videre