Mineralsk og økologisk solcreme: derfor skal du vælge den
Økologiske hudplejeprodukter bliver mere og mere almindelige, og det glæder mig enormt, og det samme gælder økologisk solcreme. Jeg vil gøre det valg endnu nemmere for dig. Som økologisk hudterapeut og nutritionist anbefaler jeg kun økologisk solcreme, og allerhelst en mineralsk solcreme med fysiske filtre. Her er mine grunde til at vælge økologisk:
- Bedre for sundheden: du udsættes for færre hormonforstyrrende stoffer og nanopartikler.
- Bedre for miljøet: den indeholder færre miljøskadelige stoffer.
- Bedre for huden: den indeholder færre tilstoppende stoffer.
Nu hvor det er på plads, kan vi gå lidt dybere ned i, hvorfor jeg påstår det. Hvilke ingredienser er det egentlig, der kan være tvivlsomme for sundheden, miljøet og huden?
Tvivlsomme ingredienser i konventionel solcreme
Kemikalier i nanopartikelstørrelse
At solfiltre er i nanopartikelstørrelse betyder, at partiklerne er meget små. Små partikler kan lettere trænge ind end store, og det betyder, at de her kemikalier med større sandsynlighed kan passere barrierer i kroppen.
Jeg forstår godt, at man i industrien kan mene, at det er praktisk at bruge dem. Men når der mangler langtidsstudier af, hvordan det kan påvirke kroppen, bliver jeg betænkelig, både som forbruger og i mit fag. Jeg følger forsigtighedsprincippet her, præcis som den svenske naturfredningsforening Naturskyddsföreningen.
Syntetiske solfiltre
For eksempel benzophenoner og estere af kanelsyre (ethylhexyl methoxycinnamate). De her solfiltre trænger ind i huden, og i test har man fundet dem i urinen allerede en time efter, at man har smurt sig ind, og stadig to døgn senere. Hvilke konsekvenser kan det få for vores sundhed?
Der er desuden mistanke om, at de kan give kontaktallergi, og at de kemiske solfiltre er skadelige for vandmiljøet, for eksempel for alger og koraller. Det bliver helt skævt, for det er netop i det miljø, vi smører, smører og smører igen.
Konserveringsmidler i solcreme
For eksempel parabener, altså stoffer der ender på "paraben", som methylparaben. Parabener bruges til at forlænge holdbarheden, så et vandbaseret produkt som en creme ikke mugner.
Visse typer parabener er under mistanke for at være hormonforstyrrende, og i EU har man i flere omgange skærpet reglerne for, hvordan de må bruges. I dag anses de for sikre at bruge, hvis doseringerne i kosmetikforordningen følges, og her skal de hormonforstyrrende effekter også være regnet med.
Længe var der dog et stort spørgsmålstegn her, fordi EU manglede en fælles definition af hormonforstyrrende stoffer. Siden 2018 har der været en EU-definition for pesticider og biocider, og siden 2023 findes hormonforstyrrende egenskaber også som selvstændige fareklasser i EU's regler for klassificering og mærkning. Det kan alligevel være svært at afgøre, om et stof faktisk er hormonforstyrrende eller ej, så jeg undgår alle stoffer, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Konserveringsmidler kan desuden være allergifremkaldende.
Blødgørere: silikoner og siloxaner
I solcremer findes forskellige blødgørere, altså det, der gør, at huden føles blød, smurt ind og fugtet. Et almindeligt eksempel på blødgørere i konventionel solcreme er silikoner og siloxaner.
Silikoner lægger sig som en film på huden, et syntetisk fedtstof. De regnes for komedogene, altså tilstoppende. Har du en hud med tendens til akne eller en kombineret hud, vil du derfor sandsynligvis få flere knopper og bumser, når du har smurt dig ind med dem. Læs mere om silikoner i hudpleje.
Siloxaner er meget miljøbelastende. De er svært nedbrydelige, så de kan ophobes i dyr og mennesker. Hvor sundt føles det?
Derfor vil jeg mindske risikoen
At stoffer er tvivlsomme, betyder ikke, at du, der bruger dem eller har brugt dem før, kommer til at opleve de her mulige effekter. Det betyder, at der er en øget risiko, og det er netop den øgede risiko, jeg vil undgå.
Jeg vil minimere mine risici og min udsættelse for kemikalier, der er under mistanke for at have sundhedsskadelige eller miljøskadelige effekter, eller begge dele. Det bliver ekstra vigtigt, hvis du er gravid eller ammer, og når du vælger, hvad du smører dit barn ind i.
Mineralsk solcreme med fysiske filtre
Jeg anbefaler en mineralsk solcreme, altså en solcreme med fysiske filtre. Den lægger du yderst, oven på hudplejen, og du skal ikke blande den med ansigtsolien. Konventionel solcreme lægges ofte omvendt, altså under hudplejen.
Er økologisk solcreme sikker?
Nogle gange bliver jeg spurgt, om økologisk solcreme er sikker at bruge, og om det måske er sikrere og mere kontrolleret med solcreme fra apoteket. Mit svar er enkelt: ja, økologisk solcreme er sikker at bruge. Den er testet og giver den solfaktor, der står på emballagen.
Vil du læse mere om forskellige solfiltre, og hvordan du beskytter huden i solen, kan du læse Sandheden om solcreme. Har du akne eller let får bumser, har jeg også skrevet om solcreme til akne og bumser.
Ofte stillede spørgsmål om økologisk solcreme
Hvorfor skal man vælge økologisk solcreme?
Ifølge Sara er økologisk solcreme bedre for sundheden, miljøet og huden. Du mindsker udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer og nanopartikler og får færre miljøskadelige og tilstoppende stoffer.
Hvad er mineralsk solcreme?
En mineralsk solcreme er en solcreme med fysiske filtre, og det er den type, Sara anbefaler. Den lægges yderst, oven på hudplejen, og skal ikke blandes med ansigtsolien.
Er økologisk solcreme lige så sikker som solcreme fra apoteket?
Ja. Økologisk solcreme er sikker at bruge. Den er testet og giver den solfaktor, der står på emballagen.
Hvilke stoffer i solcreme vil Sara undgå?
Kemikalier i nanopartikelstørrelse, syntetiske solfiltre som benzophenoner og ethylhexyl methoxycinnamate, konserveringsmidler som parabener og blødgørere som silikoner og siloxaner.
Hvorfor skal man undgå silikoner i solcreme?
Silikoner lægger sig som en film på huden og regnes for tilstoppende, så har du en hud med tendens til akne eller kombineret hud, får du sandsynligvis flere bumser. Siloxaner er desuden meget miljøbelastende og kan ophobes i dyr og mennesker.
