Bumser i panden: årsager, og sådan slipper du af med dem
Har du små bumser i panden eller ved hårgrænsen? Hos Organics by Sara tror vi på en holistisk tilgang til hudpleje, og på at en sund og strålende hud handler om mere end bare at bruge de rigtige produkter. Her gennemgår vi årsagerne til bumser og knopper i panden, hvordan du kan forebygge dem, og hvad du kan gøre, når de dukker op.
Ikke alle knopper er bumser, det kan for eksempel også være milier, og længere nede forklarer vi forskellen. Vi kommer også ind på, hvor vigtig en sund livsstil er, for at huden kan holde sin balance.
Milier, bumser eller knopper: hvad er forskellen?
Knopper er en samlebetegnelse for små forhøjninger i huden, og ikke alle knopper i panden er bumser. Sådan kender du dem fra hinanden:
- Hudorme: talg og døde hudceller, der har sat sig fast i poreåbningen. Hvide hudorme er lukkede og kan se ud som små hvide eller hudfarvede knopper, mens sorte hudorme er åbne. Læs mere om hudorme.
- Bumser: hvis bakterier begynder at formere sig i en hudorm, kan der opstå en betændelse, og så får du en bums. Den er ofte rød og øm og kan være hvid eller gul yderst.
- Milier: små hvide cyster af talg og keratin, der ligger under hudens overflade. De har ingen poreåbning og sidder oftest omkring øjnene eller på kinderne. Læs mere i indlægget om milier.
Lad være med at klemme milier, da det kan give ar. De forsvinder oftest af sig selv. Er det bumser, du har i panden, hjælper tipsene herunder.

Årsager til bumser i panden
Bumser i panden kan opstå af forskellige årsager:
- Overproduktion af talg
- Tilstoppede porer fra udstødningsgasser, makeup eller solcreme
- Hormonelle ubalancer, især hos kvinder
- Stress og andre livsstilsfaktorer
Hvad siger facemapping om, hvor bumserne sidder?
Ifølge ansigtszoneterapi, eller facemapping, er bumser og knopper i panden knyttet til forskellige organer, afhængigt af hvor i panden de sidder:
- Ved tindingerne: knyttet til blæren. Drik mere vand, eller har du brug for flere mineraler eller måske for at få gang i et bedre lymfeflow?
- Mellem øjenbrynene: knyttet til leveren. Har du svært ved at nedbryde fedt, bærer du på meget vrede, eller har du brug for at skære ned på fastfood eller alkohol?
- Midt på panden: knyttet til fordøjelsen. Spis flere fibre og mere grønt, og undgå fastfood og sukker.
Sådan slipper du af med bumser i panden
Tiltag og en hudplejerutine, der kan hjælpe:
- Hav en fast renserutine.
- Vælg ikke-komedogene, økologiske hudplejeprodukter, der ikke udtørrer huden, og som balancerer den på lang sigt.
- Olierens er en fremragende måde at forebygge og afhjælpe bumser i panden. Vælg gerne Organics by Saras Deep Cleansing Oil og en rensesvamp.
- Håndter stress med afslapningsteknikker.
- Overvej at justere kosten, for eksempel ved at spise færre mejeriprodukter og mindre sukker.
- Sæt gang i udrensning og heling i huden ved at stimulere lymfeflowet med massage, for eksempel med en face roller.
Bumser ved hårgrænsen
Har du tit problemer med bumser ved hårgrænsen, vil jeg anbefale tre ting:
- Vask hovedbeklædning ofte. Går du tit med huer eller kasketter, som du sveder under? Vask dem ofte, og lad huden få luft, så meget du kan.
- Rens helt op til hårgrænsen. Når du laver din hudplejerutine og renser ansigtet, så sørg for virkelig at få det hele med helt op mod hårgrænsen. Føles det, som om der tit samler sig noget der, så rens ekstra grundigt, så du virkelig får det hele væk. Det kan være særligt vigtigt, hvis du har en oliebaseret rutine som vores hos Organics by Sara. Vil du ikke rense helt op, fordi du så får olie i hårgrænsen, kan du i stedet tage lidt sæbe og vand på en vatrondel og rense langs hårgrænsen. Slut af med at spraye ansigtsvandet Clearing Face Mist på og køre langs kanten. Gør gerne det hver dag.
- Kig på dine stylingprodukter. Ligger der rester af stylingprodukter tilbage i hårgrænsen? Vask dem grundigt af, når dagen er slut. Kan du bruge stylingprodukter, der tilstopper mindre, for eksempel uden silikoner, undgå hårspray eller prøve at beskytte huden mod at blive udsat for dem?
Bliver det ikke bedre, eller er du i tvivl, så kontakt din læge eller en hudlæge. Din læge kan også hjælpe dig med mere information.
Ofte stillede spørgsmål om bumser i panden
Hvorfor får man bumser i panden?
Bumser i panden kan skyldes overproduktion af talg, tilstoppede porer fra udstødningsgasser, makeup eller solcreme, hormonelle ubalancer, især hos kvinder, samt stress og andre livsstilsfaktorer.
Hvordan slipper man af med bumser i panden?
Hav en fast renserutine, gerne med olie, og vælg ikke-komedogene produkter, der ikke udtørrer huden. Det kan også hjælpe at håndtere stress, spise færre mejeriprodukter og mindre sukker og stimulere lymfeflowet med massage.
Hvorfor får man bumser ved hårgrænsen?
Det kan skyldes sved under hovedbeklædning, rester af rens eller olie, der ikke er vasket væk helt op til hårgrænsen, og rester af tilstoppende stylingprodukter.
Hvad betyder det, hvor bumserne sidder i panden?
Ifølge facemapping knyttes bumser ved tindingerne til blæren, mellem øjenbrynene til leveren og midt på panden til fordøjelsen.
Hvad er forskellen på milier og bumser?
En bums opstår, når en hudorm bliver betændt, og den er ofte rød og øm. Milier er små hvide cyster af talg og keratin, der ligger under hudens overflade uden poreåbning, oftest omkring øjnene eller på kinderne.



